Kroatiens politik
Kroatiens politik er defineret af en parlamentarisk, repræsentativ demokratisk republikramme, hvor Kroatiens premierminister er regeringsleder i et flerpartisystem.
Den udøvende magt udøves af Kroatiens regering og præsident. Den lovgivende magt ligger i det kroatiske parlament (kroatisk: Sabor). Retsvæsenet er uafhængigt af den udøvende og den lovgivende magt.
Det kroatiske parlament og regeringen
Folketinget er et fælles lovgivende organ. Antallet af Sabor-repræsentanter (MP'er) varierer fra 100 til 160; de vælges ved folkeafstemning for at tjene fireårige perioder.
Regeringen (kroatisk: Vlada), Kroatiens vigtigste udøvende magt, ledes af premierministeren, der har fire vicepremierministre, der også tjener som regeringsministre. Tyve ministre er ansvarlige for særlige aktiviteter.
Den udøvende magt er ansvarlig for at foreslå lovgivning og et budget, gennemføre lovene og styre udenrigs- og indenrigspolitikken.
Præsidenten og retsvæsenet
Republikkens præsident (kroatisk: Predsjednik/ica Republike) er statsoverhoved og øverstbefalende for de kroatiske væbnede styrker og vælges direkte for en femårig periode.
Kroatien har et tredelt, uafhængigt retssystem, der reguleres af Kroatiens forfatning, og national lovgivning, der er vedtaget af Sabor.
- Højesteret (kroatisk: Vrhovni sud) er den højeste appeldomstol i Kroatien, mens kommunale og amtslige domstole er domstole med generel kompetence.
Der findes andre specialiserede domstole i Kroatien, handelsdomstole og High Commercial Court, forseelsesdomstole og High Misdemeanour Court, forvaltningsdomstole og High Administrative Court.
Kroatiens forfatningsdomstol (kroatisk: Ustavni sud) er en domstol, der primært beskæftiger sig med forfatningsret. Dens vigtigste myndighed er at afgøre, om love, der anfægtes, faktisk er forfatningsstridige, dvs. om de er i strid med forfatningsmæssigt fastsatte rettigheder og friheder.
Statsadvokaten repræsenterer staten i retssager.
Parlamentet vedtog Kroatiens nuværende forfatning den 22. december 1990 og besluttede at erklære sig uafhængigt af Jugoslavien den 25. juni 1991. Den forfatningsmæssige afgørelse om Republikken Kroatiens suverænitet og uafhængighed trådte i kraft den 8. oktober 1991.
Forfatningen er siden blevet ændret flere gange.
Begivenhederne i 1848 i Europa og det østrigske imperium bragte dramatiske ændringer i kroatiske samfund og politik, der fremprovokerede den kroatiske nationale vækkelse, der stærkt påvirkede og væsentligt formede politiske og sociale begivenheder i Kroatien. På det tidspunkt gik Sabor og Ban Josip Jelačić ind for adskillelse af bånd med Kongeriget Ungarn og understregede forbindelser til andre sydslaviske lande inden for imperiet. Flere fremtrædende kroatiske politiske personer opstod, såsom Ante Starčević, Eugen Kvaternik, Franjo Rački og Josip Juraj Strossmayer. En periode med neo-absolutisme blev efterfulgt af det østrig-ungarske kompromis fra 1867 og den kroatisk-ungarske bosættelse, som gav begrænset uafhængighed til Kroatien.
Denne artikel er skrevet med AI-assistance på baggrund af flere nyhedsrapporter og gennemgås af vores redaktører i overensstemmelse med vores redaktionelle principper. Redaktionelle retningslinjer · Tips & kontakt
Kommentarer 0